Beskrivelse
Pattern language: danish
Str.: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Omkreds cm: 99 (111) 117 (123) 129 (135) 142
Længde cm: 51 (53) 55 (57) 59 (61) 63 excl. hals
Pindestr.: 7, 6 og 5 mm
Fasthed: På pinden: 18m/10cm rib (7mm). Efter dampning: 13m/10cm rib (7mm)
Garnforslag: Rauma Puno / CaMaRose Snefnug + Rauma Plum / CaMaRose Midnatssol
Eller: Rauma Vams + Rauma Plum
Mængde g:
Puno: 350 (350) 400 (400) 450 (450) 500
Plum: 75 (75) 75 (100) 100 (100) 125
Midnatssol: 100(100)125(125)125(125)150
Eller: Vams: 500 (500) 550 (550) 600 (650) 700
Berry sweater er en løs og elastisk sweater i ribstrik. Den har en kortere pasform, og passer derfor godt til højtaljede bukser. Trøjen strikkes oppefra og ned. Den har høj hals og en flot skulderdetalje som laves i raglanstrik undervejs. Efter halsen er færdig øges antallet af masker først til bærestykket og derefter til ærmerne. Der skal ikke laves vendepinde i nakken, og det betyder, at sweateren er ens for- og bagtil. Berry sweater har en tæt og bred rib nederst på ærmerne som passer godt til den løse pasform. Siden hele sweateren er strikket i rib, kan du let forme den, når du damper den.
Pindestr:
6 mm bruges til halsen og nederst på kroppen. 7 mm bruges til bærestykke, krop og ærmer. Du kan med fordel strikke med lange rundpinde, og bruge teknikken magic loop til hals og ærmer. Pindestørrelse 5 mm bruges kun til nederst på ærmerne. Benyt enten strømpepinde eller en lang rundpind m. magic loop.
Farve:
Sweateren afbilledet i opskriften er strikket i CaMaRose Snefnug Havgrøn (7864) og Knitting for Olive soft silk mohair i støvet artiskok.
Størrelsesguide:
Vælg en størrelse, som er ca. 20 cm større (positive ease) end dit brystmål. Brystmålet måler du rundt om brystet lige under armhulen. Det er trøjens mål, som står beskrevet på opskriftens forside.
Mønsteret er tilgængeligt efter betaling. Det kommer som en PDF-fil i ordrebekræftelsen via mail. Du kan også finde den under “Min konto”, hvis du oprettede en bruger. Husk at tjekke din junk mail. Opdateringer kan forekomme; Det anbefales at downloade og gemme mønsteret.